Stien til Stranden
I forbindelse med udarbejdelsen af Deklarationen og etableringen af Grundejerforeningen blev stien til stranden (matr. 24z) ved en fejltagelse ikke overdraget til grundejerforeningen sammen med vejarealet iøvrigt.
Den 29. marts 1976 fik Grundejerforeningen derfor tinglyst skøde på matrikel 24z Rørvig By, Rørvig, som omfatter et 747 m2 stort areal parallelt med Rusen, gående fra Skansehagevej og til stranden og omfattende et 277 m2 stort strandbeskyttelsesareal.
Grundejerforeningen og alle dens medlemmer har derfor fri og uhindret adgang til stranden ad denne sti - og den frie adgang gælder også den del af stranden som ligger i forlængelse af stien.
Ejerskabet til stien medfører naturligvis også et ansvar for at vedligeholde og renligholde både stien og den tilhørende strand.